Om trivsel 

.

.

.

.

Vi trives forskelligt,

har forskellige behov på forskellige tidspunkter.

På arbejdspladsen handler det om at opnå resultater – som det altid har gjort.


Men måden vi arbejder på, indretter arbejdspladsen og skaber resultater på, er i hastig forandring.


Nogle foretrækker at fordybe sig i enerum, andre elsker teamwork.


Nogle tænker bedst, mens de bevæger sig i naturen, nogle til høj musik, nogle kl. 1 om natten. Nogle føler det stressende at arbejde hjemmefra, andre elsker at arbejde i badekåbe og uden afbrydelser fra kolleger. 

One-size fits none! 

Forventningen til fleksibilitet og individuelle hensyn vil i den kommende tid kun blive større.


Coronaen har givet mange af os nye erfaringer og adfærdsmønstre. Samtidig melder en ny generation sig på banen. 


En generation som er mere sensitiv og sårbar, og som ikke nødvendigvis sætter lighedstegn ved arbejde og fysisk tilstedeværelse på en arbejdsplads. Med mindre det er et godt sted at være, som tager højde for individuelle behov og udfordringer. 


Loyaliteten købes ikke kun med månedslønnen, men også med skræddersyede arbejdsbetingelser og et miljø, som er indrettet ikke af hensyn til arbejdet, men af hensyn til medarbejderen.


Langt de fleste virksomheder tænker allerede i at gøre sig attraktive og bruger mange penge på det. Indretning af arbejdspladsen, lækker og sund mad i kantinen, motions- og wellnesstilbud, coaching, forsikrings- og rabatordninger, den årlige sommerfest og julefrokosten.


Men de færreste har en samlende strategi for det.


Hvad værre er, at medarbejderne ikke nødvendigvis oplever tiltagene som noget, der for alvor gør deres hverdag bedre eller mindre stressende.


Netop stress og sygemeldinger er i stadig vækst. Og intet tyder på at enkeltstående tiltag ændrer på det.


Derfor skal virksomhederne tænke trivsel som en integreret del af hele arbejdsdagen og arbejdspladsens fysiske rammer.


Alt tyder på, at der bliver hård kamp om den dygtige medarbejder i fremtiden. De virksomheder, som kan tilbyde en fleksibel hverdag og nogle rammer,

som medarbejderen bedst kan se sig selv i, vinder.