Læs med/

Egenomsorg er ikke et spaophold

Af Gitte Just

Egenomsorg er ENDNU et privat og dybt personligt anliggende. Vi deler som regel ikke, hvis vi har det skidt i krop og sjæl – ofte fordi vi tænker det er noget forbigående. I vores tempofyldte hverdag er normen at håndtere ubehag og smerter ved at ty til hurtige løsninger som smertelindring med medicin, et spaophold eller en god massage. Det giver øjeblikkelig, men kortvarig velvære og lindring.


Jeg tror, at fremtidens egenomsorg handler om at dele, hvordan man har det for at få adgang til de nyeste indsigter, viden, teknologier, hacks og erfaringer. På den måde får man de bedste forudsætninger for at tage vare på sin egen sundhed og velbefindende og handle med indsigt på sine behov.


Jeg tør godt spå, at den egenomsorg bliver ny normal.


Det ligger også i forlængelse af Robusthedskommissionens udmelding om behovet for strammere prioriteringer på sundhedsområdet. Vi skal blive meget dygtigere til at mestre egenomsorg og tage hånd om vores egen sundhed.


Det er et farvel til vores forventninger om et sundheds- og velfærdssystem i verdensklasse. Et system, som står klar med det store udtræk og har behandlinger fra det mindste til det store for alle borgere. Det er fortid.


Det store stigning i tegning af privatforsikringer tyder også på, at virksomhederne ruster sig til den nye fremtid, hvor sundhedssystemet ikke længere slår til. Hvor antallet af medarbejdere med større og mindre fysiske og mentale udfordringer er stærkt stigende.


I min optik er det muligt at opnå bedre sundhed og trivsel, men vi skal sluge et par kameler. Vi skal nytænke, hvad sundhed er mentalt, fysisk, socialt og spirituelt, og hvad et godt helbred er. At et moderne syn på sundhed omhandler det hele menneske, og vi skal være i stand til at tage hånd om alle aspekter af at være et menneske.


Vi skal finde ud af hvordan borgerne bliver rustet og uddannet med viden, metoder og værktøjer, så de i højere grad kan tage vare på sig selv og deres egen sundhed. Her skal de private forsikringsordninger også kigge i nye retninger for at kunne målrette og tilpasse deres tilbud til et nyt mindset.


Vores sundhedssystem hviler i store træk på de grundforudsætninger, det blev skabt på, hvor tænkning er i definerede kasser med fokus på behandling af det fysiske helbred. Den tænkning er begrænsende for vores egne muligheder for at udøve egenomsorg.


Vi skal kigge på sundhed, livskvalitet og trivsel med friske øjne:


👀     Mental, social og spirituel sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed

👀     Vi skal aktivere fællesskabet for at dele indsigt, viden og erfaringer

👀     Vores sundhedssystem og de tilgængelige behandlinger slår ikke til

👀     Sundhed er mere end medicin, behandlinger og operationer

👀     Vi lever længere, og vores helbred skal være godt i hele vores levetid

👀     Sundhed skal handle om livskvalitet, om evnen til at fungere og mindre om sygdom og død

👀    Borgere skal lære at opøve deres bevidsthed i at mærke, hvordan de har det


På ryggen af det kommer der en underskov af initiativer til, hvordan vi opnår bedre fysisk, mentalt, socialt og spirituel trivsel og sundhed hele livet.


Fysisk: Vitalitet, energi, fuld sansekapacitet, sund kost, motion, bevægelse, kosttilskud, vaccinationer m.m


Mentalt: Naturterapi, meditation, åndedrætsarbejde, fordybelse, søvn m.m.


Socialt: Dyrke fællesskaber, venskaber, lave frivilligt arbejde, sørge for kulturforbrug, have empati og selvtillid m.m.


Spirituel: Sund selvforståelse, formål og mening i livet, postivt mindset, håb, drømme m.m.



DERFOR SKAL DU

MESTRE PAUSEN

“When you press the Pause button on a machine, it stops. But when you press the Pause button on human beings they start .”


Thomas L. Friedman.