Hvert år rammes mange danskere af stress. Her er nogle gode råd fra en, der selv har været på en livsforandrende rejse
For otte år siden oplevede jeg en morgen det mareridt, at jeg ikke kunne stå ud af sengen.
Det gjorde forrykt ondt på grund af to diskusprolapser. Jeg havde gennem lang tid arbejdet 24/7 som topchef og tog smertestillende piller for at holde mig kørende. Her startede min livsforandrende rejse mod et stærkere helbred ved at tage kontrol over mit liv og lytte til, hvad min krop fortalte mig. Jeg handlede på det og fik mit liv tilbage.
Jeg møder mange med lignende oplevelser, der efterlyser redskaber, som kan hjælpe dem til at finde en bedre livsbalance og dermed evne til at yde deres bedste. Du kender det helt sikkert, den tilstand, hvor du er i et flow.
Du er dybt koncentreret, glemmer alt omkring dig, kan tackle problemer og få unikke idéer. Men flere og flere danskere oplever, at de har mistet evnen til at koncentrere sig i længere tid ad gangen, viser forskning.
Nogle af de største glæder og opture, vi som mennesker har, er at opleve et koncentreret flow. Det er i den tilstand, hvor man kan løse komplekse problemer og tackle udfordringer. Men i dag er det svært at finde tiden og roen til fordybelse og nærvær. Jagten er sat ind på vores evne til at fordybe os og fokusere i en tid med en konstant strøm af distraktioner og digital tilgængelighed som et krav.
Multitasking giver stress
Vi skal helst kunne gøre alt på en gang. Multitasking er et dogme. Men multitasking er i vidt omfang også en illusion. Fordi det skaber en barriere for, at vi kan yde vores yppigste.
En dyb koncentration, hvor man kan skabe ting og løse udfordringer, skaber virkelyst og optimerer engagement i det, man arbejder med. Det er uden sidestykke en oplevelse af optur. Når vi aldrig får den, tapper det os langsomt for energi. Vores evne til at fordybe os fungerer på samme måde som en muskel: Hvis vi bruger den for lidt og forkert, skrumper den; hvis vi bruger den meget og rigtigt, vokser den.
Hvis man ser ud over danske arbejdspladser, står det grumt til med livsbalancen: 430.000 danskere oplever dagligt symptomer på alvorlig stress. 1400 danskere dør hvert år af stress – knapt fire om dagen. Samtidig lider 46 pct. af danskerne af søvnproblemer.
Når vi er stressede, bliver hippocampus, hjernens hukommelsescentral, mindre. Hjernens alarmcenter, amygdala, overtager gradvist magten og hæmmer vores evne til fordybelse. Der er ingen tvivl om, at evnen til at fordybe sig er en forudsætning for at løse komplekse problemer og for at få de gode og stærke idéer.
“
430.000 danskere oplever dagligt symptomer på alvorlig stress. 1400 danskere dør hvert år af stress
Derfor skal man passe godt på sin hjerne. Det gør man ved at få hjernepauser, god søvn, spise sundt og bevæge sig. Hjernepauser er at flytte fokus fra det, man arbejder på, og tage sig tid til at tanke op. Hjernepauser er typisk en aktivitet på 1-5 minutter, hvor man gennem bevægelse, koncentration og koordination genererer ny energi og evne til at fokusere.
Hjernepauser er f.eks. at skifte fokus – se f.eks. ud i horisonten – at gå en tur eller bruge sin krop. At distrahere sig selv kortvarigt – tegn f.eks. en trekant med højre hånd og et hus med venstre, bagefter omvendt.
Multitasking er en konstant række af afbrydelser fra ét fokus til et andet, og det er udmattende for hjernen. Det, der skaber glæde, motivation og tilfredshed, er at levere noget, der har høj kvalitet. For at fordybe dig har du brug for ro. Det er ikke noget, du får, men selv skal tage og skabe.
Løsningerne
Slip tanken om multitasking og gå ombord i monotasking. Lav to-do-lister. De skaber overblik og frihed til at slappe af og slippe for tankemylder.
Find ud af, hvornår på dagen du yder bedst og er mest koncentreret. Sæt din telefon på flytilstand. Vælg den rigtige ramme. Gør det til en vane at afsætte tre-fem timer om ugen som fokustid for at skærpe evnen; bygge musklen til at fokusere. Meditér 10-15 minutter fem gange om ugen.
Åndedrættet er en superkraft – hvis man lærer at bruge det. Dybe vejrtrækninger, helt ned i maven, kan berolige vores nervesystem. Det rigtige åndedræt kan læres, og det kan bekæmpe stress, mismod og angst, viser forskning.
Når vi er bange og stressede, ånder vi hurtigt og overfladisk, som skaber en ond cirkel. Med åndedrættet kan man bryde den onde cirkel og komme over i det parasympatiske nervesystem. Det er bedst at trække vejret gennem næsen, som kan øves. Hver anden trækker det gennem munden.
Et bevidst åndedræt gennem næsen aktiverer det parasympatiske nervesystem, som beroliger og stopper udskillelsen af stresshormoner. Det anvendes af både danske og amerikanske specialtropper som Navy Seals.
Fysisk aktivitet stimulerer også hjernen. En daglig rutine med bevægelser giver flere gode idéer og klarere tanker gennem øget blodcirkulation og muskelaktivitet. Stol på dig selv, og hvad din krop fortæller dig. Vi skal fokusere på det, vi har kontrol over og kan ændre.
