Hvad sker der, når en medarbejder går ned med stress på ens vagt?
Som leder bærer man ansvar – ikke kun for resultater, men for den samlede belastning og kapacitet i teamet.

Det skete på min vagt.

En medarbejder gik ned med stress.

Og jeg opdagede først omfanget, da det var for sent.

Som leder har man et dybfølt ønske om at gøre det bedste. At levere resultater. At indfri forventninger. Men jeg måtte erkende, at mine egne mønstre bidrog til et pres, jeg ikke selv så tydeligt.

Før jeg selv blev ramt af stress, arbejdede jeg fra morgen til midnat. Det blev ikke bare min adfærd. Det blev normen. En tavs forventning.

Jeg sendte mails sent om aftenen.
Jeg fulgte op konstant.
Jeg troede, jeg viste engagement.

I virkeligheden designede jeg belastning.

Når vi sidder fast i vores mønstre, kan vi ikke se alternativer. Mine mønstre blev de mønstre, jeg ledede efter.

Det var først gennem selvransagelse, at jeg forstod, hvordan systemet og mine egne ambitioner gensidigt forstærkede hinanden.

Kapacitet reduceres ikke kun af krav.
Den reduceres af kultur.

Se også artiklen: Kapacitet i det grænseløse arbejdsliv

I dag ved jeg, at ledelse ikke kun handler om retning og resultater. Den handler om at forstå, hvor meget belastning mennesker kan bære over tid.

Hvis en medarbejder går ned på din vagt, er det sjældent én hændelse. Det er summen af mange små belastninger, der ikke blev reguleret.

Belastning over tid uddybes i artiklen Work-life balance er dødt

Det kræver mod at ændre sine mønstre.
Det kræver refleksion at ændre kultur.

Men det er en ledelsesopgave.

Perspektiverne på kapacitet og ledelse udfolder jeg i mine foredrag, individuel sparring og udviklingsforløb.